Samfundet er så småt ved at lukke op igen efter udbruddet af Corona-virus i Danmark. Perspective Lab har siden uge 3 haft løbende dialog med danskerne for at få en forståelse af, hvordan forskellige danskere oplever Corona-tiden. Over de seneste uger har vi delt nogle af deres gode perspektiver i tidligere blogindlæg. Vi håber, du har lyst til at læse med.
Du har sikkert også allerede før Corona bidt mærke i et stigende fokus på de etiske principper i supermarkedet. Altså alt, hvad der handler om retfærdighed ift. dyr og kloden, og hvordan man med sine indkøb bedst muligt bakker op om disse. Små klistermærker med donationer, mærkningsordninger eller biodynamiske emballager etc.
De etiske principper placerer ofte en økonomisk byrde ovenpå produkterne, hvilke vi ofte hører forbrugerne tale om som en konstant afvejning. Æg fra burhøns er udgået af produktion og senest har Danpo meldt ud, at de ikke længere vil opdrætte hurtigtvoksende kyllinger af hensyn til kyllingens livskvalitet.
En af de ting, der blev talt meget om allerede før Corona, var tendensen til at spise mindre kød eller helt at udelade det fra kosten. Der kan være mange årsager til, hvorfor en dansk familie begynder at spise mindre kød eller går vegetarisk. Det satte vi os i Perspective Lab for at undersøge tilbage i 2014 og vi har siden da løbende fulgt op på tendenserne. Vi hører både om en ny sundhedsorientering, og får forevist videoer af hvordan industridyr bliver behandlet rundt om i verden. Forbrugernes etiske valg er i vid udstrækning motiveret ud fra et håb om at være med til at præge udviklingen positivt.
I begyndelsen af pandemien var en del tale om, hvor virus stammede fra. Et af de mest dominante narrativer er, at virussens ophav var fra et madmarked i Kina. Fortællingen handlede om dårlig hygiejne og flagermus. Især den dårlige hygiejne er fremmed for danske forbrugere, der ved, at vi har nogle af de strammeste fødevarehygiejneregler i verden. I forlængelse heraf, hører vi danskerne tale om, at pandemien er en oplagt mulighed for igen at se på, hvordan vi behandler vores dyr, der bruges til fødevareproduktion. Ikke kun i Danmark, også globalt. Vi har talt med danskere, der går mener, at denne virus er naturens hævn over menneskeheden, fordi vi har været for slappe i håndteringen af etiske principper indtil nu.
Coronatiden har påvirket vores mad- og indkøbsvaner, som vi har beskrevet i tidligere blogindlæg. Den vil sandsynligvis også influere på hvor meget eller hvor lidt kød, der bliver spist rundt omkring i de danske hjem fremadrettet fordi bevidstheden skærpes. Forbrugere, der i forvejen var optaget af dyrevelfærd, kan nu tage pandemien som yderligere argument for at begrænse eller helt udelade kødet og bruge disse argumenter i dialoger med deres netværk.
Før Corona var diskussion bundet op på, at vi ved at reducere eller fravælge kød kunne være med til at påvirke klimaet og egen sundhed i en positiv retning. Nu hører vi ligeledes forbrugere tale om at tage livtag med alternative grønne retter, eftersom kød ikke har en ligeså lang holdbarhedshorisont som grøntsagerne. Vi hører dem tale om en ny eftertænksomhed ift. kødet samtidig med, at de giver udtryk for en stor tillid til dansk produktion og danske råvarer. Vi hører samtidig om en genopblomstring af klassiske retter, der med kødet i centrum giver følelse af nostalgisk tryghed i en usikker tid. Hvad tænker du om kød netop nu?