I begyndelsen af 2019 påbegyndte Perspective Lab en analyse af danskernes holdning og adfærd i forhold til klimaproblematikker og bæredygtighed. Det forudgående år havde vi ikke gennemført et eneste projekt, hvor emnet ikke var blevet bragt op uanset hvilke temaer vi belyste. Vi blev svært nysgerrige på, hvilken megatrend klima- og bæredygtighed var gået hen og blevet og ikke mindst, hvordan denne trends påvirkede vores forbrugeradfærd.
Det blev en opdagelsesrejse som langt fra er slut og med mange interessante indsigter. Nogle er allerede delt på bloggen. Så indtraf Covid-19 pandemien og vi måtte sætte vores klimanysgerrighed på stand by.
I stedet kastede vi os over at undersøge hvad en verdensomspændende pandemi gør ved vores forbrugeradfærd, og det viser sig, at klima og pandemi har fællesnævnere! Vi har delt flere blogs om danskernes reaktioner på pandemien. Her ved årets afslutning deler vi vores tanker om, hvad skam gør ved os.
Vi har et kollektivt ansvar overfor hinanden, når vi taler klima, uanset om vi vil det eller ej. Det er en idelig diskussion om, hvor meget og/eller hvor lidt vi kan kræve af hinandens indsats.
Da vi har et kollektivt ansvar, føler vi at vi har ret til at blande os i hinandens sager på en måde, der ikke har været ligeså udtalt tidligere. Vi bruger hinandens individuelle indsats til at hævde os selv, og vi bruger også hinandens adfærd til at regulere og måske endda udskamme andres adfærd – og ikke mindst vores egen.
Vi har altid haft en holdning til, hvad andre gør. Når vi gennemfører butiksetnografi og taler med danskerne om deres indre dialog i forbindelse med indkøb, bliver vi ikke overraskede, når der rynkes på brynene eller rystes let på hovedet af en overvægtig i køen, fordi han/hun burde vide bedre end at lægge fløde, kager, is og chips op på kassebåndet. Det nye vi ser er, at det kollektive ansvar overfor klimaet og kloden gør danskerne mere motiverede for direkte at irettesætte andre. Nu holdes kritikken ikke længere inde, men ventileres i det åbne: vi hører bl.a. fortællinger om at få skældud af vildtfremmede over at efterlade affald i det offentlige rum, at blive kritiseret for at købe for meget kød i supermarkedet eller at bo i et grønt område og frygte for ridser i lakken på den nye bil, fordi den kører på diesel. Listen af fortælliger er lang og fælles for dem er de spor, kritikken sætter i os.
Det samme kollektive ansvar ser vi nu gør sig gældende med såkaldt samfundssind og Covid-19 adfærd. Folk bliver irettesat for ikke at holde afstand, for ikke at bære maske i tog/bus og for ikke at spritte hænderne hyppigt nok. Hvis vores adfærd ikke er korrekt, bliver vi irettesat og udskammet. Vi er fælles om at skulle passe på klimaet og vi er fælles om at skulle passe på hinanden (særligt de svagelige) under en pandemi.
Noget andet de to emner har til fælles er, at vi ikke rigtig ved, hvordan man bedst passer på klimaet og hinanden – i hvert fald ikke så sikkert, at vi kan sætte to streger under det. Der er mange paradokser i en bæredygtig tilværelse, f.eks. nytter det noget at leve grønt, undgå kød og sortere skrald, hvis man alligevel rejste til Bali og andre eksotiske steder årligt med fly? Der er tilsvarende mange paradokser i bekæmpelse af Covid-19 og her ses hvordan forskellige lande har valgt helt forskellige strategier. Konspirationsteoretikerne kan finde artikler og data, der understøtter deres sandhed, alt imens andre kan finde modsatrettede artikler og data, der bekræfter deres position. Vi ser en holdnings- og adfærdsmæssig polarisering blandt befolkningen, når det kommer til de store emner om liv og død. Spørgsmålet er hvor udtalt og tydelig denne polarisering bliver i de kommende år samt hvilke konsekvenser det har for os, at udskamningen bliver mere tydelig. Er vi mon på vej ind i et skammens årti? Perspective Lab vil hermed opfordre til at vende strømmen og i stedet for at udskamme så at anerkende så meget som muligt! Giv dine omgivelser det bedste af dig selv og ros dem for det, de gør og det, de er!
Godt Nytår til jer alle!