I går aftes tog vi igen hul på at gennemføre face to face fokusgrupper med danske forbrugere og det var en god oplevelse omend en smule anderledes end normalt. I de forgangne måneder med nedlukning har vi kommunikeret digitalt med danskerne for vores kunder og har ad denne vej høstet værdifulde indsigter, men jeg må sige, at det var en fornøjelse, at møde danske forbrugere face to face igen.
En af de erfaringer, som vi har gjort undervejs i vores udelukkende digitale dialog har været, at det tager ca. 2-3 gange så lang tid for den digitale dialog, at nå den samme dybde i indsigterne, sammenlignet med face to face dialog. Værktøjerne er anderledes og tilgangene ligeså, begge metoder har hver deres berettigelse og formål.
Vi har udarbejdet en række gode råd i forbindelse med gennemførelse af workshops, møder og fokusgrupper face to face, som måske kunne være af interesse for andre. Har I tilføjelser eller kommentarer, så spæd endelig til, så vi kan passe godt på hinanden i månederne fremover:
- Forklar deltagerne i rekrutteringsperioden, hvordan sikkerheden håndteres rent praktisk, således at de føler sig i gode hænder
- Sørg for at lokaler, toiletter og områder, som deltagerne færdes i er afsprittede
- Sørg for at indrette lokalet, således at deltagerne sidder med behørig afstand til hinanden
- Bed deltagerne om at afspritte deres hænder ved ankomst og finde deres angivne plads i lokalet
- Sørg for at have alle materialer forsvarligt printet og klar til hver enkelt deltager ved deres plads forud for afholdelse
- Brug nye blyanter/kuglepenne og bed deltagerne om at tage disse med sig efter afholdelse
- Server single wrapped måltider og hav vandflasker til deltagerne
- Bed deltagerne om at rydde op efter sig selv, når mødet er færdigt og foretage grundig afspritning/rengøring af lokalet
- Husk ikke at give hånd, men at byde velkommen og tage afsked på hjertelig vis uden berøringer
Held og lykke med jeres møder, workshops og fokusgrupper! Pas godt på hinanden, så vi fortsat kan tale om alt på forsvarlig vis