Mine ben står plantet midt i en svær og udfordrende tid – sammen med alle andre, men hver for sig. Vi er alle i gang med at skrive verdenshistorie. Desværre et kapitel, som jeg gerne ville have været foruden.
Fra mit ydmyge hjemmekontor ved spisebordet eller hvor hjemmet levner ro, betræder jeg hver dag nyt land. Jeg har sammen med kolleger allerede nu truffet mange store og svære beslutninger, og vi kommer med sikkerhed til at træffe flere i den kommende tid. Og vi klarer det helt sikkert – også selvom vi ikke har truffet den slags beslutninger før.
Jeg oplever et sammenhold og en kreativitet så stærk – ikke bare blandt kolleger, men blandt venner, familie, samarbejdspartnere og i befolkningen generelt – og jeg er vild med det! Og det får min optimisme til at boble. Jeg er vild med, at det nære får en helt særlig og skærpet betydning hos mig og det samme gør de mennesker, jeg holder af og som jeg er stødt på i tidens løb. Kontakter fra nær og fjern dukker op på nethinden og i mit hjerte. Én af dem er fineste Jette Svane og jeg har lyst til, at citere hendes post på LinkedIn forleden, fordi det rammer præcis den følelse, jeg selv sidder tilbage med og som i den grad er flyttet ind i mit hjerte:
”For en måned siden havde vi det første registrerede smittetilfælde i Danmark. På kort tid har epidemien vendt vores egen og vores fælles verden og hverdag på hovedet. Og alligevel synes det som om, vi har været fra hinanden længe. På utrolig kort tid er virksomheder kollapset. Folk er fyret, som juleaften sad om grisen og gåsen og havde ingen anelse om, hvordan deres hverdag ville blive rykket fra hinanden. Lad os i fællesskab få samlet alle brikkerne til vores skønne Danmarks puslespil i hver vores stue, og vide, at når man kigger på, at vandet skal koge, så koger det aldrig. Snart er vi igen i stand til at kramme hinanden og gå på arbejde. Mit håb er, at der lige nu spirer kreative ideer i en masse menneskers hjerner, som når vi er ude på den anden side, får vores samfund til at blomstre igen med en større indsigt og hensigt om fællesskab.”
Pas på jer!
Britt Hougaard